Burma – Østens bedste hemmelighed

Forslag til grupperejse:

Burma - her har du Østen for dig selv …lidt endnu! På denne spændende rundrejse skal vi igennem 14 dages eventyr. Vi begynder i Rangoon (også kendt som Yangon), og drager herefter mod nord, til højdepunkterne Mandalay, Bagan og Inle Lake. Burma har en overflod af seværdigheder, hvoraf mange er på UNESCO´s liste over verdenskulturarv. Turen afsluttes i Rangoon.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Rejseleder er Burmaspecialist Mads Rye Sletbjerg
  • Oplev de rødklædte munke
  • Ophold med halvpension
  • Alle udflugter er inkluderet

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 - Afrejse
  • Dag 2 - Rangoon
  • Dag 3 - Rangoon
  • Dag 4 - Rangoon - Heho - Inle Lake
  • Dag 5 - Inle Lake
  • Dag 6 - Heho - Mandalay
  • Dag 7 - Amapua - Mandalay
  • Dag 8 - Sagaing - Monywa
  • Dag 9 - Monywa - Pho Win Daung  - Pakokku
  • Dag 10 - Bagan
  • Dag 11 - Bagan
  • Dag 12 - Afrejse til Rangoon
  • Dag 13 - Hjemrejse
  • Dag 14 - København

Program

Dag 1 - Afrejse
Vi mødes med vores danske rejseleder i lufthavnen. Afrejse fra København via Bangkok til Rangoon i Burma.

Dag 2 - Rangoon (M, A)
Vi bliver budt velkommen af vores lokale guide, der følger os til vores hotel og hjælper med check ind og evt. andet praktisk. Tur med Rickshaw fra Martin Jetty langs Yangon River.
Vores første møde med Burma og Rangoon afsluttes med manér – da programmet står på ”High Tea” på det berømte hotel fra 1896 ”The Strand”.

Dag 3 - Rangoon (M, A)
Efter morgenmaden er der tid til at besøge Sule Pagoden i centrum af Rangoon. Pagoden kan dateres over 2000 år tilbage.
Vi besøger Mahabandoola Park, med uafhængigheds monumentet og Bogyoke markedet (kendes også som Scott markedet) – hvor der sælges alt fra souvenirs, lokalt håndværk, importerede varer fra Kina og meget mere. Sightseeing og byvandring i den gamle by er et spændende miks mellem britisk kolonibyggeri i forfald og nye skyskrabere. Eftermiddagen afsluttes med besøg ved byens vartegn; Shwedagon Pagoden. Det anbefales at blive oppe ved pagoden til solnedgang.

Dag 4 - Rangoon - Heho - Inle Lake  (M, A)
Med morgenflyet går turen nord på til den lille lufthavn i Heho i Shan Staten. Fra Heho til Nyaung Shweved nordbredden af Inle Lake er der ca. 45 miniutters kørsel. Tid til opdagelse i denne hyggelige by med et livligt marked, hvor bl.a. Paostammen sælger deres grøntsager. Lidt udenfor byen ligger der i dag et par vingårde – så måske er der stemning for burmesisk vinsmagning.

Dag 5 - Inle Lake (M, A)
I dag har vi en hel dag på den 25 km lange sø. Inle Lake er berømt for fiskernes stående ”et-ben’s roning” samt de flydende haver, hvor der dyrkes grøntsager. Vi besøger pælelandsbyerne på søen samt den af landsbyerne langs søbredden, som afholder dagens marked. I landsbyerne er der produktion af diverse lokale håndværk som rispapir fremstilling, silkevævere m.fl. – og man får følelsen af at gå rundt i et landbrugs-kunsthåndværksmuseum. Frokosten indtages på én af restauranterne ude på søen.
Efter frokosten fortsætter ekskursionen, og der vil også være tid til at besøge et kloster, eller hvad vi nu har lyst til.

Dag 6 - Heho - Mandalay (M, A)
Fra Nyaung Shwe og Inle er der ca. 1,5 times kørsel til Heho, hvorfra vi tager med formiddagsflyet til Mandalay.
Efter indkvartering på hotellet er resten af dagen sat af til opdagelse på egen hånd, og måske tid til at gå på opdagelse i det store Zegui marked, nær byens gamle klokketårn – en gave fra Queen Victoria.

Dag 7 - Amapua - Mandalay (M, A)
Efter morgenmad på hotellet tager vi cyklerne på en halvdagstur til Amapua - De Dødes by, hvor vi besøger det 150 år gamle Mahagandayon kloster og berømte skole indenfor Budha´s lære. Der bor over 1000 munke på klostret, som hver dag går i procession inden dagens måltider – et imponerende syn af røde munke. I Amapura vil man også kunne se gammelt håndværk i form af silke- og bomuldsvævning efter de gamle metoder (med håndskyde). I besøger U Beinbroen, en 150 årig gammel træbro som stadig benyttes den dag i dag - et flot bygningsværk, og motiv på mange postkort.
Efter frokost sejler vi fra Kywezon Jetty ved Mandalays travle flodbred.
Herfra skal vi med en lokal flodbåd til den gamle hovedstad Mingun (ca. 1 time sejlads). I Mingun finder vi bl.a. Settawya Pagoden som indeholder Buddhas ”fodspor”. Vi ser den store klokke, som skulle have været en del af den ufuldendte Mingun Pagode – ødelagt af jordskælv, og oprindelig planlagt som verdens største.

Dag 8 - Sagaing - Monywa (M, A)
Efter morgenmaden bliver vi samlet op på hotellet, og bliver kørt via Ava broen videre til Sagaing Hills, ca. 21 km sydvest for Mandalay. Sagaing Hills er et område med mange klostre og pagoder. Besøg i landsbyen Sagiang for foden af bakkerne, med markeder, butikker og restauranter.
I området findes Um Thounzeh hullerne, som gemmer på 45 Buddha billeder, samt Soon U Ponya Pagoden fra år 1312. Herfra er der en flot udsigt over Sagaing. Rejsen fortsættes mod Monywa, en typisk provinsby lokaliseret ved bredden af floden Chindwin. Efter ankomsten til Monywatager tager vores guide os med til det hindu-stylede Than-Buddha tempel, som er unikt og kendt i hele Myanmar for dets flotte stuk-arbejde tilbage fra det 17 århundrede. Hvis vi har lyst, vil der også være mulighed for at besøge traditionelle tæppevævere og lakvarer fabrikation.

Dag 9 - Monywa - Pho Win Daung  - Pakokku (M, A)
Dagen begynder med, at vi skal krydse Chindwinfloden over den nye bro. Området, vi kører igennem, indeholder meget kobber - og udvindes lokalt og primitivt samt effektivt af kinesiske mineselskaber. Der er ca. 1 times kørsel til det meget sjældent besøgte tempel PhoWin Daung fra det 15. århundrede. Tempel komplekset består af mere end 450.000 sandstens budhhaer, der er hugget og ridset ind i klippevæggene i hulerne, og i de mange små nicher. Hulefreskerne er stadig intakte og typisk farvede i indigo. Mange af buddhaernekan ses uden at man skal ind i hulerne og det er også her tilladt at bære fodtøj – så længe vi ikke træder ind i det allerhelligste. Undervejs er der rig mulighed for at stoppe i de mange landsbyer, vi passerer mod byen Pakokko. Pakkoko er centrum for tobakshandel, og herfra skal vi krydse Ayeyarwaddy floden og derfra er der ca. 2 timer videre mod Bagan.

Dag 10 - Bagan (M, A)
Der skulle efter sigende være 4 millioner pagoder i området omkring Bagan. Hvilket gør området til et af de mest spændende arkæologiske områder i Asien - en seværdighed på højde med AnkorWat (og så alligevel ukendt for de fleste). Bagan var hovedstaden i det første Myanmar Imperium - en storslået by på den østlige side af Ayeyarwaddy floden ca. 200 km sydøst for Mandalay. Baganruiner dækker over et område på ca. 42 km2, og indeholder bygningsværker fra perioden mellem det 11. århundrede til det 13. århundrede. Vi besøger nogle af de største og vigtigste templer og pagoder, og transporteres rundt i området med hestedroske. Om eftermiddagen kommer vi til landsbyen Myinkaba, lidt syd for Bagan, hvor vi bl.a skal besøge Nanphaya, og Gu Byauk templerne, med mange flotte fresker. Landsbyen er desuden kendt for sin produktion af lakvarer.

Dag 11 - Bagan (M, A)
Dagen er til fri disposition. Flere steder i Old Bagan og New Bagan udlejes der cykler, så det er nemt at komme ud på opdagelse i tempelområdet eller langs floden og i landsbyerne.
En anden mulighed (om end en del dyrere) er at flyve med luftballon over Bagan.

Dag 12 - Afrejse til Rangoon (M, A)
Efter morgenmaden går turen til den lille lufthavn i Nyaung Oo. Efter tidsplanen skulle vi være tilbage i Rangoon over middag.

Dag 13 - Hjemrejse (M)
Tid til hjemrejse - og tid til afsked med nye burmesiske venner. Transfer til lufthavnen.

Dag 14 - København
Vi ankommer i København tidligt om morgenen

Indkvartering

Hoteller

På hele rejsen rundt i Burma bliver vi indkvarteret på gode indkvarteringssteder. Alle steder har vi naturligvis eget bad/toilet. En komplet indkvarteringsliste med navn og adresse fremsendes ca. 8 dage før afrejse

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse København – Bangkok – Rangoon t/r
  • 3 indenrigsflyvninger (Rangoon - Heho, Heho - Mandalay, Bagan - Rangoon)
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • Inkl. halvpension (12 x morgenmad samt 12 x aftensmad)
  • Transport og udflugter ifølge program (inkl. entreer)
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelsestillæg
  • Årsafbestillingsforsikring
  • Visum til Burma

Øvrige informationer:

  • Valuta = Kyat