Albanien - det lukkede land

Da Østeuropa faldt sammen i årene omkring 1990, var Albanien ingen undtagelse. Et land, som havde været fuldstændig lukket for kontakt med Vesten, åbnede sig for omverdenen. Albanien besidder en skønhed både naturmæssigt, historisk og befolkningsmæssigt, som gør det værd at besøge. Landet har en fantastisk og enestående natur, ruiner fra antikken, skønne byer og kridhvide sandstrande. Landet siges at være Europas sidste hemmelighed. Det tidligere lukkede land på Balkan-halvøen har slået porten op til en smuk og uopdaget del af Europa. Her venter uberørte kyststrækninger ved det østlige Adriaterhav og et spektakulært bjerglandskab, der indrammer de gamle landsbyer, hvor tiden har stået stille. De arkæologiske udgravninger tilbage fra Romerrigets storhedstid og osmanniske basarer, og den livlige hovedstad Tirana gør indtryk på alle.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Unik rejse til det lukkede land
  • Bemærk alle entréer er inkl.
  • Indholdsrig rejse med helpension
  • Dansk ekspert rejseleder 

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 – Ankomst
  • Dag 2 – Byrundtur i Kruja, Apollonia samt Vlora
  • Dag 3 – Vlora og Saranda
  • Dag 4 – Butrint
  • Dag 5 – Gjirokastra
  • Dag 6 – Byrundtur i Berat samt Durres
  • Dag 7 – Durres samt byrundtur i Tirana
  • Dag 8 - Hjemrejse

Program

Dag 1 – Ankomst (A)
Ankomst til Tirana, hvorefter vi kører til middelalderbyen Kruja. Vi indkvarteres på vores hotel, og nyder en lækker velkomstmiddag.

Dag 2 – Byrundtur i Kruja, Apollonia samt Vlora (M, F, A)
Efter morgenmad starter vi dagen med en byrundtur i den gamle middelalderby Kruja. Byen ligger smukt på en bjergskråning, og vi skal naturligvis ind og se borgen i Kruja. Herefter går turen til Apollonia, ruinerne af denne by ligger på en bakketop. Under udgravningerne af Apollonia, fandt man nogle meget smukke hvide marmorstatuer, som nu er udstillet på stedet. I 1912 da Albanien blev selvstændig, skete det med udgangspunkt i Vlora, hvor den første albanske regering blev dannet. Vlora er desuden den sydligste by på den albanske riviera.

Dag 3 – Vlora og Saranda (M, F, A)
Efter en byrundtur i Vlora, sætter vi kurs over bjergene og igennem Llogora Nationalpark – kendt for sine mange pinjelunde. På turen til Saranda gør vi desuden stop ved Porto Palermo, en fæstning som den berømte Ali Pasha regerede Albanien fra. Fremme i Saranda bliver vi indkvarteret på vores hotel, hvor vi skal overnatte de næste 2 nætter. Byen har en skøn strandpromenade, og er en rigtig ferieby.

Dag 4 – Butrint (M, F, A)
Efter morgenmad skal vi ud og køre på de små lokale veje til Butrint Nationalpark, som er dagens udflugtsmål. Butrint er på UNESCOs verdenskulturarvsliste, og byder på et væld af græsk-romerske ruiner. Midt på dagen kører vi tilbage til Saranda, og efter frokost er der en lille byrundtur. Resten af dagen er på egen hånd inden aftensmaden, som vi skal nyde på Lekuresi Castle, der ligger højt over byen.

Dag 5 – Gjirokastra (M, F, A)
I dag går turen mod det centrale Albanien og byen Gjirokastra. Byens to mest berømte sønner er diktatoren Hoxha, og landets mest kendte forfatter Ismail Kadare. Den gamle bydel i middelalderbyen Gjirokastra er bevaret, så her er brostensbelagte gader og en spændende arkitektur. Byen er desuden optaget på UNESCO´s verdenskulturarvsliste tilbage i 2006.

Dag 6 – Byrundtur i Berat samt Durres (M, F, A)
I dag går turen til Berat, hvor vi passerer landbrug og hundredvis af små bunkere, som hver især husede soldater under Hoxha´s regeringstid. Vi er fremme ved Berat midt på dagen, hvor vi efter frokost tager på en interessant byrundtur i ”de tusinde vinduers” by. Sidst på dagen går turen videre til Durres, hvor vi skal overnatte.

Dag 7 – Durres samt byrundtur i Tirana (M, F, A)
Efter morgenmad skal vi på en byrundtur i den gamle bydel i Durres. Byen var tidligere en meget vigtigt handels- og havneby. Vi ser bl.a. amfiteatret og den gamle byzantiske mur. Herefter fortsætter vi til Tirana, hvor vi starter ud ved Skanderbeg pladsen. Vi ser de vigtige bygninger og seværdigheder i den albanske hovedstad, inden vi kommer til vores hotel, hvor vi indkvarteres.

Dag 8 - Hjemrejse (M)
Efter morgenmad har vi lidt tid på egen hånd, inden vi tager i lufthavnen.

Indkvartering

Hoteller på rejsen

På hele rejsen rundt i Albanien bor vi på gode 3*** eller 4**** hoteller. Alle værelser har naturligvis eget bad/toilet. En komplet hotelliste med navn og adresse fremsendes ca. 8 dage før afrejse.

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse København - Tirana t/r
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad, 6 x frokost og 7 x aftensmad
  • Transport og udflugter i følge program (inkl. entréer)
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 985
  • Årsafbestillingsforsikring kr. 272
  • Fast plads i bussen kr. 95

Øvrige informationer:

  • Valuta = Albanske Lek