Vilkår for deltagelse
Vind gavekort på 500 kr. med dine billeder fra ferien
Har du været på tur med os og taget et billede, du synes er helt fantastisk, kan dette være din chance for at vinde et gavekort på 500 kr. til brug til en pakkerejse hos Ans Rejser.
Vi afholder en fotokonkurrence ca. hvert kvartal, hvor du kan indsende dine rejsebilleder fra ture med Ans Rejser. Så hvis du ligger inde med et skønt billede af en oplevelse i Rom, et sjovt billede fra turen til Gardasøen eller noget helt tredje, så send dit billede med en lille forklaring til os. Vi modtager gerne flere billeder fra samme deltager, dog max. 3 billeder per konkurrence. Vi kan ikke love at alle indsendte billeder vil blive en del af afstemningen,
Vi modtager gerne ældre billeder, da vi ved mange af jer trofaste gæster, har taget mange gode billeder de sidste par år. Et udvalg af de bedste billeder vil blive lagt til afstemning, som vil blive annonceret gennem vores nyhedsbrev.
Hvis du gerne vil deltage i konkurrencen kan du sende dit billede med en lille forklaring til konkurrence@ansrejser.dk, emnefeltet på mailen skal begynde med "Fotokonkurrence".
Vi glæder os meget til at modtage jeres billeder, og håber at kunne bruge flere af dem i vores katalog og på vores webside, da vi gerne vil gøre jer, vores gæster, til en del af vores materiale. Derfor forbeholder vi os retten til at bruge det indsendte materiale i vores grafiske materiale.
