Udflugter
Taormina
Taormina er en veletableret turist by, som mange danske turister gennem tiderne har aflagt et besøg, når de har gæstet Sicilien. Vi skal rundt og opleve denne smukke by med charme og atmosfære, samt hyggelige gader, blomsterfyldte balkoner og spændende restauranter og cafeer. Vi får en guidet byrundtur og skal selvfølgelig se det græske teater og nyde udsigten til Etna.
Savoca
Godfather byen med den specielle begravelses form! Vi kører ad små krogede veje med serpentinersving til en højde af tre-firehundrede meter over havet og befinder os nu i Savoca. Vi besøger Cappuchinerklostret, hvor de forjættede mumier efter sigende bor. Godfather filmen blev i tidernes morgen optaget i Savoca, hvilket et besøg på Bar Vitelli bevidner.
Etna
Vulkanen Etna er på mange måder Siciliens vartegn, på både godt og ondt. Etna er den højeste vulkan i Europa på hele 3323 meter, og en af de mest aktive. Området omkring vulkanen bærer tydelige præg af de mange udbrud, der har skabt et fascinerende måneagtigt landskab på selve vulkanen. I Etnas omegn finder man et frodigt naturområde skabt af den næringsrige lavajord. Vi kommer op i 1900 meters højde og oplever det helt specielle landskab man finder på vulkanen, hvor man også kan finde rester fra de sidste lavastrømme.
Siracusa
Vi skal besøge Siracusa på den lille ø Ortiga. Siracusa blev oprindeligt grundlagt som en græsk koloni, der hurtig voksede sig større på grund af de gode forhold på øen. Siracusa blev på et tidspunkt anset som den største og mægtigste af de græske byer. Man finder derfor mange levn fra den græske storhed både på Ortiga og på fastlandet. Vi skal se flere af de smukke levn på Ortiga blandt andet Domkirken, der oprindeligt blev bygget som et tempel for gudinden Athene.
Vi skal også se Arethusas kilde, der er et af de få steder i Europa hvor der kan vokse papyrus. Inde på fastlandet igen besøger vi et arkæologisk udgravningsområde med ruiner fra både græsk og romersk tid. Her finder man også klippegrotten Dionysius Øre, der tidligere blev anvendt som fængsel af byens herskere. Grotten har en fascinerede effekt og kan forstærke lyde helt op til 16 gange!
Tid til dig selv
Turen indeholder tid til både afslapning ved havet, og tid til at udforske øen på egen hånd! Vores rejseledere vil være behjælpelige med forslag til hygge eller arrangere yderligere udflugter eller ture til andre spændende oplevelser.





