Dette er turen med de ekstra oplevelser, udover at opleve det smukke Paris med Eiffeltårnet, vil man også opleve Fontainebleau og det smukke Chateau de Fontainebleau. Turen starter allerede på vejen til Paris med et stop i Ruhr-distrikt og på vejen hjem med et stop i Belgiens bekendte hovedstad og politiske højsæde - Bruxelles.

Dette er turen for dem, der ønsker lidt ekstra oplevelser undervejs til og fra Paris. På vejen mod Paris vil der være en overnatning i Ruhr-distriktet, og på vejen hjem stop i Belgiens hovedstad Bruxelles. Paris er byernes by og en helt særlig oplevelse. Vi skal bo centralt i Paris, så vi virkelig kan nyde den charme og stemning, der har givet byen sit gode ry.

Af sted mod de første oplevelser
Vi tager afsked med Midtjylland om morgenen, og kører til Ruhr-distriktet i Tyskland, hvor vi skal overnatte.

Fremme i Paris
Vi fortsætter på anden dagen ind i Belgien og videre ind i Frankrig frem til Paris, hvor vi ankommer over middag. Efter ankomst tager vi hul på oplevelserne med en tur på Montmartre og ser den storslåede kirke Sacre Coeur, der med sin placering på toppen af Montmartre, er en af Paris’ smukkeste kirker. Vi slår også et smut forbi og oplever den livlige Malernes plads.

Farvel til Paris
Efter morgenmad på sjette dagen kører vi mod Bruxelles for et kort besøg og frokostpause. Vi skal opleve Bruxelles, der er blevet et kendt politisk centrum, og se byens politiske og kulturelle seværdigheder som Grand Place, Rue des Bouchers (Slagtergaden), Manneken Pis med mere. Herfra fortsætter vi frem til vores overnatningshotel i Tyskland.

Tilbage til Danmark 
På syvende dagen om morgenen fortsætter vi til Danmark. Der gøres ophold ved grænsen hvor der vil være mulighed for at handle, inden vi er helt tilbage i Danmark.

Hent rejsebeskrivelse

 

Hotel

Bestil rejse

Kataloger