Jul i Berlin • 3/4 dage
En rejse til Berlin går man aldrig forkert af, og specielt i juleperioden er Berlin en helt særlig oplevelse. Byen emmer af jul, og med sine mange julemarkeder og overdådig udsmykning, er Berlin stedet hvor man virkelig kan komme i julestemning. Det største af julemarkederne i Berlin er det fantastiske Gendarmenmarkt Weihnachts Zauber, der hvert år både tilbyder underholdning og et utal af boder.
Et besøg i Berlin er ikke fuldstændigt uden et kig på byens unikke mindesmærker og monumenter. Mulighederne er mange, og man fornemmer stadig steder hvor indtrykkene fra ”den kolde krig” og Berlinmuren, sætter sit præg. Checkpoint Charlie, Galleri des Terrors, Kurfürstendamm, Unter den Linden, Berlin Domkirke, rigsdagsbygningen og Potsdamer Plads - er alle steder der opleves under vores byrundtur i Berlin. På 3 dages turen har vi en fem timers rundtur til de kendte steder og på 4 dages turen har vi yderligere en udflugtsdag til Murmuseet, Stasi fængslet mv.
En tur til Berlin i november/december er en mulighed for både at opleve det klassiske Berlin og et stemningsfuldt Berlin i fuld julepragt, samt drage fordel af en særlig mulighed for juleshopping. Med base på det centrale 3-stjernede Upper Room Hotel, og kun 200 m. til KaDeWe og 400 m til Europacenter skal man ikke gå langt for julestemning og shopping.
Det er nu 9. gang at man kan besøge Berlins største julemarked Weinachts Zauber Gendarmenmarkt.Med underholdning og de mest fantastiske boder byder Berlins største julemarked på oplevelser for alle. En stor del af entreen til markedet bliver i den gode juleånd givet til godt gørende formål.




